Gl. Brydegaard Selskaber-Referencer

Referencer

Maj 2010: 50 års fødselsdagsfest
Anne Jeppesen: "Jeg føler mig glad, taknemmelig, og overordentlig tilfreds med den fantastiske måde, hvorpå I gjorde jeres til, at min 50 års fødselsdagsfest blev festlig, farverig og fornøjelig.
Det startede allerede da jeg første gang kontaktede jer. Da strømmede imødekommenhed mig i møde og jeg fik straks en følelse af, at min fest var i de bedste hænder.

I har et helt unikt sted. Omgivelserne er pragtfulde og I har med lige dele humor og god smag indrettet et meget indbydende sted. Værelserne er lyse og luftige med rigtig gode senge – komforten er i top.

Jeg har fået mange tilbagemeldinger fra mine gæster, som alle over en kam har megen ros til stedet, og alle nævner det søde personale. Jeres personale er vel nok de bedste. De er effektive og professionelle, men mest af alt, de er søde, smilende og afslappede. De fik alle til at føle sig hjemme.

Maden smagte så englene må synge, og også her har I blandet humor med god smag, for hvilket andet sted kan man få frilandsgris i ukrudt med knuste nye kartofler :)

Det vigtigste for mig er, at I gjorde det muligt for mig at koncentrere mig om mine gæster, fordi jeg var tryg ved at resten.

Tusind tak"

Maj 2009: Konfirmation
Lars M. Pedersen: "Mange tak for et godt arrangement, til vores datter Julie´s konfirmantion. Vi synes det gik over alt forventning og alle gæsterne har rost maden og stedet til op over skyerne. Det er et sted i kan være stolte af."

April 2009: Konfirmation
"Endnu en gang tusind tak for en fantastisk dejlig konfirmation for Lea. Skønne omgivelser, fantastisk mad, sød og venlig servering, glade og tilfredse gæster – og ikke mindst – alt var lige som Lea kunne ønske sig. Vil du hilse dit personale og sige mange tak."

September 2008: Familiekomsammen
Peter Martiny: "Tak for opholdet, det har været perfekt. Kort tid efter ankomst var vi een storfamilie og følte at det var vort hus og vor familie idet hele personalet gled ind i vort mønster, og fik alt til at glide som smurt. Værelser, senge opholdsrum og have var som vi, ville have tegnet det selv, maden var super, og alle de skøre påhit som “klager”, picnickurv, stjernebad o.l. var det helt store luksus. Ligeledes var tipien med morgengymnastik, hele stedets atmosfære og egnen ideelt til en familiefest, så alle ringer tilbage og siger, det var alle tiders.".

Helnæsvej 4, 5683 Haarby • 64 77 14 75 • 21 42 49 75 •