Savner du evnen til at kunne multitaske din hverdag til perfektion? – Lad være..

Singletasking er det nye sort og det styrker i sidste ende dine multitaskingmuskler.

Der er 75% chance for at du læser dette indlæg på din mobiltelefon, ifølge en undersøgelse fra Google. Selvsamme mobiltelefon er ifølge Imran Rashid årsagen til dit svækkede fokus og mangel på evne til at multitaske. De røde notifikationer overalt på din mobiltelefon, din tablet og din computer presser dig til at agere, mere end hvad sund fornuft tillader.  Gl. Brydegaard har eksisteret i 12 år og i alle år har vores omdrejningspunkt været nærvær. Vi vil så gerne, at folk kommer væk fra byens hamsterhjul og får set hinanden i øjnene i anderledes rammer. Men! vi har fået nye konkurrenter. Apple, Google, Facebook og gud fri mig vel, de stjæler alle vores gæsters nærvær. Vi ser gæster der er på storby getaway men alligevel sidder med tuden i mobiltelefonen, alt imens ugens flotteste fynske solnedgang pågår, lige ved siden af dem.

Jamen jamen jamen, siger du sikkert. Vi siger: dårlige undskyldninger er der nok af. Vi har lægens ord på, at de røde notifikationer skaber stress, angst og depression. Imran Rashid mener, at vi er blevet slaver af teknologien. På tidspunkter hvor vi burde kede os, overgiver vi os istedet til de røde notifikationer. Hjernen fungerer således, at den engang imellem bliver nødt til at restituere, skabe indtryk, reflektere og forme sine egne erfaringer. Det får den aldrig lov til, hvis den febrilsk må eliminere de røde notifikationer. Kan du se sammenhængen? I jagten for at multitaske på din mobil lige nu og her, svækker du faktisk din evne til at multitaske på overordnet plan.

Sådan slukker du for de
røde notifikationer
på en appledims,
du dør ikke af det:

Så når du alligevel er på farten så er det tid til singletasking. Ked dig noget mere, du bliver sgu klog af det. Præcis som vores forældre altid fortalte os: de kloge keder sig aldrig. Når du næste gang sidder ved busstoppestedet, så prøv at slukke din mobiltelefon og tving dig selv til selvrefleksion og klogskab, eller måske bare se ud i luften og ked dig.

  • Du kan kigge på vejen og undre dig over hvordan den er lavet
  • Du kan tænke over hvad du skal have til aftensmad
  • Du kan smile til din sidemand
  • Du kan kigge på fugle
  • Du kan kigge ud i den blå luft

Og vupti, dine tanker er begyndt at flyve. Nu reflekterer du over et selvvalgt emne, dine egne tanker. Nu elsker din hjerne dig, den får lov til fri leg, hurra! Havde du taget din mobiltelefonen frem, var du blevet tvunget til at skulle reflektere over et emne din hjerne ikke selv havde valgt. Og så bliver hjernen nogle gange lidt ked af det.

Jeg er IT Vicevært her på Gl. Brydegaard, og jeg har noget vi to vi skal have en snak om.

Jeg har altid gjort lidt nar ad bloggere og må erkende, at jeg selv er faldet i fælden nu. Pokkers! Dog er mit budskab ikke avocadomadder og kirsebærtræer i fuld flor, mit budskab er det modsatte. Sluk den digitale avocadomad og smag på den istedet. Lad være med at sende et billede af din avocadomad til din partner, I bliver syge af det.

Vi skal sgu have lidt mere menneskelig empati, tillid, nærvær og hygge. Her i Danmark er vi internationalt kendt for vores særlige evne til at hygge os, lad ikke det blive glemt. På vegne af hele personalestaben her på Gl. Brydegaard er vores budskab her i klummen simpel: Spil noget mere yatzy med dine nærmeste relationer og simplificér, sluk og slet forstyrrelserne  på din mobiltelefon.

Vi er sgu ude på et sidespor venner og der kommer til at gå nogle år før teknologien bliver en forlænget arm, frem for en stressfaktor. 

Her i klummen brokker vi os desværre en del, men vi kommer også med konkrete og håndgribelige tips og tricks til en mindre stressfuld hverdag.

Tak for jeres tid.
Rasmus
IT Vicevært
og
Blogger Klummeskribent

Online booking

Ankomst
Ændre dato
Afrejse
Ændre dato
BOOK NU