Den første fest i de unge år skal være noget helt særligt.
Vores dygtige selskabskoordinator sørger for at afdække alle kroge og hjørner af ønsker og drømme hos både konfirmand og forældre, så vi kan skabe de helt rette rammer for jer.
Menu
I vores restaurant tilpasser vi altid vores menuer efter sæsonens økologiske og lokale råvarer. Vi har det økologiske spisemærke i sølv, hvilket betyder at 60-90% af alle vores drikke- og fødevarer er økologiske. Det er vi mægtigt stolte af - vi ynder nemlig at servere kvalitet for vores gæster.
Det betyder også, at vi måske ikke ved på forhånd, hvad menuen byder på, på dagen for din konfirmation. Dog kan vi love, at dine gæster får en dejlig madoplevelse, som de sent vil glemme. Naturligvis laver vi gerne små justeringer, så alle gæster får glade maver – også børnene. Vi er f.eks. mestre i at tænke kreativt ift. allergener og andre madpræferencer.
Lokaler og bordopdækning/pynt
På Gl. Brydegaard har vi hjemlige rammer og skønne omgivelser. Vi inviterer naturen indenfor og opfordrer til enkelte og rå borde pyntet med de blomster, som Aksels eng byder på i forårsmånederne.
Vores lokaler rummer helt op til 80 personer, men vi har også mindre lokaler, hvis du ønsker en mere intim fest. Uanset, er vi fleksible og ønsker at leve op til dine krav for en magisk dag.
Psst… ind i mellem afholder vores gæster også fester i vores tipi, som skaber en helt unik, afslappet og hjemlig atmosfære i samspil med naturen, som blomstrer så forårssmukt i netop de måneder.
Aktiviteter og underholdning
Til en konfirmation er der ofte mange indslag – taler, quiz, sange og andre lege. Mangler du alligevel en god idé til, hvad der kan få gæsterne op af stolene og give grin og smil over hele linjen, har vi en masse gode forslag.
Du kan bl.a. komme på historisk gåtur i området over skov, eng, strand og vej. På den måde får du udforsket området og den flotte natur. Tager I på Brydegaardsløb, hvor I inddeles i hold, får en GPS i hånden og bliver sendt på opgaveløb, lover vi, at I bliver rystet sammen helt på ny.
Det er blot et par af vores gode forslag. Du kan tage et kig på, hvad vi ellers tilbyder her og falder det ikke I din smag, så tøv ikke med at forhøre dig hos os – vi kender mange spændende mennesker, som kan underholde jer og jeres gæster.
DEL